“Aftale mellem Malthe og Tina Jensen i vikartimer:
- Malthe sætter sig stille og roligt på sin plads i klassen uden at tale og venter på, at der gives besked fra vikaren.
- Malthe opfører sig stille og roligt over for vikaren, og hvis Malthe er i tvivl om noget, går Malthe til Tina Jensens kontor.”
Malthe forstyrrer i timerne, og det er især et problem når der er vikar. Skoleinspektøren, Tina Jensen, vil gerne hjælpe vikaren og skabe arbejdsro i klassen – og selv vil hun sikkert sige at hun også gerne vil hjælpe Malthe med at forklare ham hvad der forventes af ham.
Men den aftale hun beder ham om at underskrive, tyder på at hun er bedre til at se skolens behov end hans behov. ”Aftale” lyder ligeværdigt, men det er det tydeligvis ikke her. Det er Malthe der er grundled i alle sætninger – det er ham, der skal gøre noget anderledes. Det bliver understreget af at Malthes navn bliver nævnt hele tre gange i den sidste sætning, hvor vi normalt ville skrive ”han” minimum de sidste to gange. Eller hun kunne have skrevet ”du” – det er trods alt en dreng på 11 hun er ved at indgå en aftale med. Hun kunne også spørge ham hvad han havde behov for at hun selv eller vikaren hjalp ham med når der var noget han var i tvivl om.
Detaljerne afslører at skoleinspektøren tilsyneladende er ret træt af Malthe. Hun ser ham som en forhindring for ro i klassen og ikke som et menneske i øjenhøjde, der af forskellige grund har problemer med at levere den opførsel skolen forventer.