”I socialdemokraternes jyske højborg, Århus, futter 44 kommunikationsansatte rundt og brænder skattekroner af, mens de prøver at sælge de bedste sider af byen.”
Pia Kjærgaard tegnede i sin tale på Dansk Folkepartis landsmøde i år et klart billede af kommunikationsfolk som en slags reklamefolk og spindoktorer, der laver skønmaleri af virkeligheden. Og når vi mangler ”varme hænder” i kommunerne, er det da oplagt, at det skal ske på bekostning af dem, siger hun. Og kommunerne er sådan set enige. I hvert fald viser en undersøgelse, KL har lavet, at kommunikationen er et af de områder, kommunerne sparer på.
Men Pia Kjærsgaard har grundlæggende ikke forstået, hvad kommunikation går ud på. For det handler ikke om at sætte (forskønnende) ord på virkeligheden. Kommunikation SKABER virkeligheden. Og dårlig kommunikation giver en dårlig kommune.
Den kommune, der f.eks. ikke sikrer, at borgerne forstår et afslag, signalerer ”Vi er et system, vi har ret, og du er ikke vigtig for os”. Den er den besked, der når borgeren – og det uanset hvor smukt formulerede værdier kommunen i øvrigt har. Vi kan mærke, når systemet møder os som en forhindring, og det reagerer vi på. Hvor mange opringninger og klager kunne kommunerne ikke spare ved at tage udgangspunkt i os? God kommunikation sparer penge.
Og god kommunikation sikrer ikke bare borgernes velvilje og forståelse, men har også en langt større betydning. Hvis de kommunalt ansatte bliver gode til at sætte borgeren i centrum for deres kommunikation, smitter det af, så de også sætter borgeren i centrum i deres procedurer. Præcis som Pia Kjærsgaard f.eks. gerne vil have det på ældreområdet.
Pia Kjærsgaard er selv en mester i at kommunikere, så hendes kernevælgere føler sig talt til. Hun burde i stedet tale for, at kommunerne satsede lige så hårdt på det.