Malene Bjerre

Sprogpolitik

Enhver virksomhed med respekt for sig selv har en grafisk profil med logo og bestemte krav til brevpapir, typografi osv.

Men tænker I over, at I også sender signaler med det sprog, I bruger? Er det et sprog med jakke og slips eller et sprog i øjenhøjde? Siger I ’De’ eller ’du’ til jeres kunder? Skriver I ’hej’ eller ’kære’, ’mange hilsner’ eller ’mvh.’ – i både mails og breve? Signalerer jeres sætninger handlekraft eller eftertænksomhed – og passer det med det image, I gerne vil have? Er sproget ensartet, eller vælger den enkelte medarbejder selv?

Med en sprogpolitik bliver der en gang for alle taget stilling til den slags spørgsmål. Det giver virksomhedens tekster et professionelt udtryk, der understøtter jeres værdier, og sparer medarbejderne for en masse overvejelser.

Sprogvaskeriet sætter processen i gang i samarbejde med virksomheden og sørger for, at alle bliver hørt. På den baggrund formulerer vi sammen en sprogpolitik.

Se forskellen

Det sender en række signaler, hvordan I skriver til jeres kunder. Se forskellen på de to breve her:
kaere_anna


Hvem vil I gerne være? Et distanceret velsmurt system? Eller må kunderne godt opdage, at der er mennesker i den anden ende? Det vælger I selv, og I kan være helt sikre på, at kunderne kan mærke forskel. Sprogvaskeriet hjælper jer med at stille de rigtige spørgsmål til jer selv og teksten – og giver helt konkrete råd om enkelt og klart sprog.

Superbrugere

Det er godt at få hjælp udefra til at få styr på sit sprog. Især hvis det ender med, at man kan selv. Sprogvaskeriet tilbyder at uddanne en slags sproglige superbrugere i alle afdelinger. De har svar på sproglige tvivlsspørgsmål og holder et vågent øje med, at sprogpolitikken bliver fulgt.

Har I brug for hjælp?

Kontakt mig og bed om min vurdering af, om I ville have gavn af at få formuleret en sprogpolitik


Jakkesæt
Skal sproget være med jakke og slips hos jer?