“Hvad skal man bruge den viden til, at man sidder over for en patient, der måske tror på nisser eller noget okkult?”
Som tidligere lektor på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole græmmer jeg mig, når ellers dygtige journalister stiller dumme og indskrænkede spørgsmål. Det skete forleden, da en læge og ph.d.-forsker var i P1 Morgen for fortælle om et nyt studie, der viser, at vi har stærkere åndelige behov, end man almindeligvis går og tror.
Og det var virkelig et dumt spørgsmål. Det fik slet ikke åbnet op for pointerne i den kæmpestore internationale undersøgelse bragt i det videnskabelige tidsskrift The Lancet Regional Health, der viser, at mere end fire ud af fem danskere i løbet af den sidste måned har oplevet stærke åndelige behov.
Scoopet i undersøgelsen er, at den undersøger åndelighed som et bredere begreb end klassisk religiøsitet, som den også spørger til. Fx med spørgsmål som: ”Har du inden for den sidste måned haft behov for at bede en bøn.” Det svarer 18 procent, at de har haft et stærkt eller meget stærkt behov for.
Men langt flere giver udtryk for, at de har behov for indre ro (69 procent), for at være noget for andre (63 procent) og for at forholde sig til meningen med livet (42 procent). Tilsammen, når man fraregner overlap, er det altså over 80 procent, der giver udtryk for et stærkt åndeligt behov.
Derfor er det dårlig journalistik, når journalisten vinkler undersøgelsen på, om de lægefaglige virkelig skal forholde sig til, at patienterne ”tror på nisser”.
På den anden side er det et vilkår for samtalen om det åndelige, at det alt for ofte bliver reduceret til klassisk religiøsitet formuleret i dogmatisk sprog. Nogle kan ikke engang høre ordet Gud, før de lukker ørerne og ser sære skikkelser dukke op ud af overnaturlige tåger. Det åndelige bliver i denne opfattelse det samme som at kunne sætte bastante flueben ved trosbekendelsens spørgsmål: Tror du på, at Gud har skabt jorden? Tror du på, at Jesus er hans søn, født af en jomfru? Tror du på, at vi skal opstå kropsligt, efter at vi er døde, og få evigt liv hos Gud?
Ser det religiøse som okkult overtro
Jeg gætter på, at journalisten fra P1 Morgen ikke kan sætte de flueben. Hun ser det religiøse som okkult overtro, og det er der mange, der gør med hende. Og derfor er undersøgelsen fra The Lancet en gave til folkekirken. For folkekirken har jo ikke kun noget at tilbyde til den del af de 18 procent, der har behov for at bede til en kristen Gud eller for at gå i kirke. Kristendommens perspektiv er langt mere vidtrækkende. Det handler om meningen med livet og om en måde at være resonant og åbent til stede i verden på, alene og sammen med andre mennesker.
Gaven er, at videnskaben nu fortæller, at 80 procent af befolkningen har et stærkt behov for det, der er kernen i det kristne budskab. Men gaven skal pakkes ud. Hvis journalisten og de mange andre skal opdage pointen, er det nødvendigt at arbejde målrettet med en kommunikation, der også henvender sig til dem, der ikke bruger det religiøse sprog til at tale om det åndelige. Hvilket vi nu ved er langt de fleste.
Det åndelige handler ikke om at tro på nisser. Det åndelige er den dimension af menneskelivet, hvor vi mærker behovet for noget grænseoverskridende større end vores eget lille liv. Det kan vi kalde Gud, natur, verdensaltet, universet, fællesskabet, omsorgen, øjeblikket eller kærligheden. Og hvis folkekirken vil tale til alle sine mange åndelige medlemmer, skal den arbejde med at vise, at det hele hænger sammen.