En familie blev i denne uge dømt for at have ‘afstraffet’ 17-årig datter. Familien har nu rettens ord for, at pigen har begået en forbrydelse.
Et forældrepar, en onkel og en tante blev i denne uge idømt fængsel i et år og ni måneder for at have gennemtævet en 17-årig pige.
Pigen havde pjækket fra skole for at være sammen med sin kæreste, og derfor havde forældrene overgivet hende til onklen og tanten. De havde holdt hende fanget gennem flere timer, mens onklen slog hende, forsøgte at kvæle hende og klippede hende i håret. Det var ikke bare “mishandling”, fastslog Retten i Glostrup, men simpelthen “afstraffelse”, skriver TV2.dk. Derfor fik forældrene og tanten en dom, der var lige så hård som onklens.
Retten anerkender strafferet
Retten har utvivlsomt villet understrege, at de fire voksne er gået helt over gevind. Men ved at tale om “afstraffelse” anerkender retten faktisk familiens ret til at reagere på pigens adfærd.
“Straf” implicerer “forbrydelse”. Retten anerkender altså med sit ord, at pigen har begået en forbrydelse. Straffen har tydeligvis været for hård, og derfor bliver familien sendt i fængsel, men med sit ordvalg stiller dommen ikke spørgsmål ved familiens ret til at straffe pigen, fordi hun har en kæreste.
Og straf er jo også et dejligt kraftfuldt ord.
I fint selskab
Gud straffede egypterne med de ti plager, og FCK straffer jævnligt Brøndby. Mafiabossen Don Corleone straffer en ulydig samarbejdspartner ved at lægge et afhugget hestehoved i hans seng, og pornoindustrien dyrker titler som “Blondine-baben får sin straf”.
Familien er landet i fint selskab.
Men når domstolen bevæger sig ind på den vej, lægger den sig op ad den meget problematiske brug af begreberne “æresvold” og “æresdrab”. Forstavelsen æres- kommer til at fungere som en forståelig og måske ligefrem formildende omstændighed på linje med jalousidrab og medlidenhedsdrab.
Den krænkede familieære kommer til at fungere som en kulturel forklaring eller undskyldning, men ligesom ordet afstraffelse er æresvold ikke noget godt begreb. Familien har mishandlet eller eventuelt tortureret pigen, og det er der intet ærefuldt i. Det er dem, der har begået forbrydelsen, ikke hende.
Kommentaren er bragt på dr.dk