Sprogvaskeriet, det er mig – Malene Bjerre. Jeg er uddannet cand.mag. i dansk og italiensk og har en tillægsuddannelse fra Danmarks Journalisthøjskole.
Sprogvaskeriet satte gang i den sproglige hovedrengøring i 2005. Derudover har jeg været lektor på læreruddannelsen i dansk og dansk som andetsprog og på Tillægsuddannelsen i journalistisk metode på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.
Jeg skriver også bøger og arbejder som freelancejournalist.
Jeg lærer virksomheder og kursister at skrive gode tekster, der lykkes med det, der er hensigten med dem. Derfor tager jeg ikke kun fat i teksterne, men også den grundlæggende indstilling hos skribenten eller virksomheden. Jeg er stærk analytisk, en inspirerende underviser og kursusholder, og jeg producerer selv gode tekster.
Mine særlige fagområder
- Deltagelse i den offentlige debat for ledere og videnspersoner
- Journalistisk metode
- Faglig formidling
- Skriveprocessen
- Motivation og bias
- Brand journalism
- Sprogrigtighed (grammatik og kommatering)
- Ekstern kommunikation i folkekirken