Var aflivningen af kaninen umoralsk, spørger Radio24syv-journalisten Asger Juhl i forlængelse af den verdensomspændende protest mod kaninen, der blev nakket med en cykelpumpe og bagefter lavet til ragout. Nej, selvfølgelig var den ikke det. Men var det god journalistik?
Asger Juhl ville rejse en refleksion hos lytterne, skriver han. Få dem til at overveje, hvorfor de mon reagerer så stærk på en forskriftsmæssig aflivning af en enkelt kanin, når 25.000 smågrise i Danmark hver dag lider samme skæbne. Men sagen er, at han har skabt de dårligst mulige betingelse for refleksion.
I retorikken skelner man mellem stemmesamlende og stemmeflyttende strategier. Den stemmesamlende retorik er beregnet på at forstærke sammenholdet blandt dem, der allerede er enige i et synspunkt. Den stemmeflyttende får til gengæld modstanderne til at tænke sig om og måske endda skifte mening. Asger Juhl vil det sidste, hævder han, men han vælger det dårligst mulige udgangspunkt for det, nemlig at chokere og såre dem, han henvender sig til. Han giver dem billedlig talt en ordentlig knytnæve lige i fjæset og siger så: Jeg håber, det vil få jer til at reflektere og forstå, at I er et bundt hyklere.
Men hvis vi som journalister gerne vil flytte på folk, skal vi gøre det modsatte: prøve at forstå deres synspunkt – også hvis det ikke er rationelt. Personligt er jeg fuldstændig ligeglad med kaniner, men jeg kan godt gøre mig umage for at forstå, hvorfor andre har det anderledes. Hvad er forskellen på de 25.000 navnløse grise og en blød kanin magen til den, ens børn har på værelset? Hvad er forskellen på flere hundrede tusinde dræbte i Syrien og to døde danskere i et attentat i København? Det er muligvis hyklerisk, at vi oplever det som en forskel, men forskellen er der for næsten alle. God refleksionsskabende journalistik tager udgangspunkt i det, vi har til fælles, og forsøger at få os alle sammen til at reflektere – ikke kun de andre, der endnu ikke har set lyset.