Sæt komma i opremsninger
Reglen er let – du skal sætte komma mellem leddene, når du remser dem op, og hvis du ikke sætter ”og” eller ”eller” imellem dem:
- På markedet i centrum sælger kvinderne smykker, tørklæder, krydderier og urter
- Ibizafolket sover, spiser, drikker, danser og sover igen
- Teksten står under, over eller ved siden af billedet
- Han er meget, meget kompetent
Men bemærk, at der kan være en betydningsforskel i et sætning som ”Der serveres en let, krydret forret”. Hvis forretten er let OG krydret, skal der komma imellem (for så er det en opremsning), men hvis den er ”let krydret”, altså en lille smule krydret, skal der ikke være komma.