Kommentar: Tænk, hvis medierne kunne finde på metaforer, der samler os i stedet for at grave grøfter
I mange år har vi brugt krigsmetaforer til at tale om politik. Aalborg er en gammel arbejderhøjborg, Søren Pind havde kun ét skud i bøssen da han stillede op som overborgmester i 2005, og der har længe været fløjkrig i SF.
Jens Rohde var et løsgående missil, mente Socialdemokraterne, og Per Hækkerup leverede en klassiker inden for den politiske krigsmetaforik, da han tilbage i 70’erne mistede opbakning til en aftale, han havde forhandlet hjem. Da en journalist spurgte Hækkerup på vej ud fra mødet, om han nu skulle hjem og slikke sine sår, svarede han: Det kan jeg ikke – de sidder i ryggen”.
Dans i stedet for krig
Politik kan altså være en blodig affære, og det er jo slemt nok. Hvorfor skal vi egentlig se vores politiske modstandere som fjender, der skal udraderes?
I princippet kunne man jo også tænke sig metaforer, der så den politiske proces som en dans: Så kunne man fx sige: “Helle Thorning førte Lars Løkke med danseretningen, mens han undveg i en sidelæns cha-cha-cha.”
Eller hvad med en familiemetafor, der ville give grobund for sætninger som “Poul Nyrup er den bedste far, danskerne nogensinde har haft, selvom efterlønshistorien gav uro ved spisebordet”. Det ville pege på, at politik er et fælles projekt, som vi har en interesse i at være sammen om. Men sådan ser vi altså bekymrende nok ikke på det.
Den berømte skive
Endnu værre er det måske, at politik i stigende grad bliver beskrevet som et spil. Sportsmetaforerne har indtaget Christiansborg.Den helt hotte metafor i øjeblikket er skiven. Politiske udmeldinger er enten inden for eller uden for skiven. Vi ser dartskiven for os, der tilsyneladende udgør den bane, der kan spilles inden for. Det handler om at ramme lige præcis midt i den, hvis man ikke skal dømmes ude. Det siger sig selv, hvad den metafor levner af plads for nytænkning og anderledes løsninger.
Og ganske vist får sporten absurd meget tv-dækning, men det er ikke ligefrem en opgradering af politik, når kommentatorer gør politik til et spørgsmål om at komme øverst på sejrsskamlen
På den korte bane – det kunne være den klassiske sprinterdistance på 100 meter – vil LO’s medlemmer have gavn af regerings vækstpakke, mener LO-formanden Harald Børsting.
Der er cheføkonomen Sten Bocian fra Danske Bank mere orienteret mod den lange bane – og om vi er er helt ud i maratonen, står ikke klart – hvor han maks. tror på 5000 ekstra jobs.
Politik er et slag kort
Så er der jo også dem, der mener, at kortspil er en slags sport, og af og til er politik simpelthen et slag whist. Politikerne skal bekende kulør, uanset om det gælder kasernelukninger eller placering af vindmøller.
Et flertal af partierne på Christiansborg trumfede KL’s arbejdstid igennem, da lærerne havde været lockoutet i fire uger, mens kommunerne indtil videre har lurepasset i lægekonflikten.
Og mens regeringspartierne er kommet med det ene udspil efter det andet det sidste halvandet år, har Venstre siddet i baghånd og ventet på, at det blev deres tur til at tage stikket hjem.
En ting er, at det i længden bliver kedeligt med de forudsigelige sports- og spilmetaforer. Noget andet er, at det reduvcerer arbejdet på Christiansborg til spilstrategi og tidsfordriv.