Jeg sidder til netværksmøde med en lynende dygtig coach, der gerne vil have sparring på sin nye hjemmeside. Han oplever en stor succes med alt, hvad han laver, uanset om det er en til en-coaching med en højt begavet 15-årig, der synes, han aldrig før har oplevet nogen, der virkelig lyttede til ham, eller det er organisationsudvikling i et stort revisionsfirma, der skal blive bedre til at sælge sig selv.
Men hans hjemmeside er altså ikke god. Sproget er abstrakt og managementagtigt; han taler OM mennesker, men ikke TIL mig. Som potentiel kunde ville jeg føle mig reduceret til en ting, der skal ”optimeres” og blive ”effektiv”, så jeg kan få ”succes” og levere et tilfredsstillende ”resultat”. Og det ville få mig til at flygte langt væk.
Han ved det sådan set godt, siger han. Men i folkeskolen var det det, han lærte om at skrive: Sproget var ”de andres” og noget, han hurtigt blev klar over ikke var noget for ham. Og sådan er der mange, der har de. De fortæller, at den indre dansklærer sidder på skulderen af dem og blander sig i, hvad de skriver. ”Kan du ikke gøre det lidt klogere og lidt sværere?” siger hun, dansklæreren. ”Det er bedst, hvis man ikke helt kan forstå, hvad du skriver.”
Men dansklæreren har misforstået det hele. Sproget er dit eget. Hvordan skal du kunne forklare, hvad det helt særlige ved din virksomhed er, hvis du bruger et metervaresprog, du tror andre gerne vil have?
I virkeligheden er det rystende simpelt. Afliv din indre dansklærer. Forestil dig, at du sidder og taler med din venlige nabo om, hvad du laver i din virksomhed. Og skriv det så ned. Så kommer begejstringen, de gode vendinger, det eksempel, der illustrerer det hele med. Og vi kan mærke, hvem du er.