Kommaregler

Først havde vi ét kommasystem plus det, som ingen brugte. Så fik vi et nyt komma – men blev det så afskaffet igen eller hvordan? Tryk på pilene og få overblik over udviklingen her:

Så er det ikke sværere

Mange har det svært med kommaer og har næsten opgivet at lære at sætte dem rigtigt. Og udviklingen i reglerne har ikke gjort det nemmere for nogen. Men faktisk er der kun seks kommaregler – værre er det ikke. De lyder sådan her:

Regel 1: Sæt komma efter ledsætninger. Sæt også komma før ledsætninger, hvis du bruger startkomma.

Regel 2: Sæt komma mellem helsætninger.

Regel 3: Sæt komma i opremsninger.

Regel 4: Sæt komma ved forklarende og præciserende tilføjelser.

Regel 5: Sæt komma ved appositioner (navnetillæg), der lige så godt kunne stå i parentes. Sæt ikke komma ved appositioner, der ikke kan stå i parentes.

Regel 6: Sæt komma ved led uden for sætningen.

Kryds og bolle

Ved regel 1 og 2 kan det hjælpe dig at sætte kryds og bolle. Bollen sætter du under udsagnsleddet (verbalet), krydset under grundleddet (subjektet):

Forfatteren (X) leger (O) med ordene.

Hun (X) besluttede (O), at hun (X) ville (O) skrive en stor samtidsroman.

Hun (X) besluttede (O) at skrive en stor samtidsroman.

Læg mærke til, at der ikke skal bolle under ”at skrive” i den sidste sætning, for det danner ikke nogen sætning sammen med et grundled, sådan som udsagnsleddet ”skriver” ville gøre. Derfor skal der ikke komma foran infinitiven ”at skrive” – og det gælder alle infinitiver.

Et sæt kryds og bolle viser, at der er tale om en sætning, enten en ledsætning eller en helsætning. På fint grammatisk hedder det ”neksus”. Hvis du sætter startkomma, er det lige meget, om sætningen er en ledsætning eller en helsætning, der skal altid komma både før og efter. Hvis du ikke sætter startkomma, skal du skelne mellem hel- og ledsætninger.

Kryds og bolle-systemet hjælper dig ikke i regel 3-6.

Her kan du se eksempler på typiske kommafejl.