Skriv til nettet

Internettet er genialt til at kommunikere hurtigt og let med kunderne, men du risikerer også, at din tekst lever et trist, skyggefuldt liv og aldrig bliver opdaget eller læst. Kurset ’Skriv til nettet’ henvender sig til dig, der gerne vil skrive gode, effektive tekster til internettet. Allerede dagen efter kan du forbedre dine tekster mærkbart.

 

  • Du opdager, hvad forskellen er på tekster til tryk og tekster til nettet
  • Du øver dig i at tænke som din modtager
  • Du lærer, hvordan du får din tekst øverst på Google
  • Du lærer at bygge teksten op, så den virker bedst
  • Du får teknikker til at gøre sproget skærmvenligt

 

Kurset varer en dag, og 14 dage inden skal du sende en af dine tekster til nettet, så undervisningen kan rette sig mod netop de behov, du står med. Fire uger efter kurset sender du en ny tekst, som du får individuel skriftlig respons på.