At skrive er at lege

Her lærer du at skrive stærke, synlige og mere legende tekster. Tænk dit brev, brochuren eller artiklen som et teaterstykke: Hvilken forestilling vil du gerne have læserne til at se? Hvad med at bringe liv, mennesker og farver ind på scenen – uden at det går ud over det faglige indhold? På kurset ’At skrive er at lege’ lærer du, hvilke knapper du som instruktør og scenograf kan skrue op og ned for.

  • Du opdager, at teksten har sin egen puls
  • Du øver dig i at bruge mange sanser
  • Du leger med scener og metaforer
  • Du lærer, at ordklasser ikke kun hører hjemme i grammatikundervisning
  • Du arbejder med at fremkalde billeder med sproget

Kurset varer 1 ½ dag, og på dag 1 skal du møde op med en tekst, du gerne vil lege med. Det kan være en, du allerede har skrevet, eller en, du skal i gang med. Inden dag 2 sender du en ny tekst, som du får individuel skriftlig respons på.