Our Blog

En radioreportage fra en Roskildekoncert vil selvfølgelig altid have hårde odds imod sig. Lytterne kan ikke se hverken band eller publikum, og vi kan ikke mærke stemningen. Vi kan kun høre musikken (og forsangeren synger næsten altid falsk ude i den rå virkelighed) og så måske fornemme folks begejstring når de synger med. Derfor har P3 sendt en back stage-reporter ud, nemlig Camilla Jane Lea, hvis opgave det tilsyneladende er at være meget, meget begejstret. Og det er da dejligt. Hun er det bare på en monoton, abstrakt og billedfattig måde. Hendes sætningskonstruktion er helt fast: Subjekt (som regel jeg ellerdet) + verbum (som regel er) + begejstringsadjektiv eller –adverbium. Det giver den her type sætninger:

Det er for vildt

Det er så overdrevet sindssygt

Det er smukt

Det er guddommeligt

Det bliver ikke større

Det er det vildeste jeg nogensinde har oplevet

Jeg er mundlam

Jeg har aldrig oplevet noget lignende

Han spiller fuldstændig fantastisk

Han er for fed

Camilla Jane Lea er helt i topform, fastslår P3-værten. Ja, det er hun vel. Det er bare totalt kedeligt at høre på. Jeg kommer til at savne en kritiker som Thomas Blachman, der ganske vist ind imellem associerede sig ud i det ubegribelige, men også kunne give sin begejstring form når han f.eks. sagde om en deltager i X Factor at hun ”transcenderer det punkt hvor hun bare er en gospelsangerinde,” og om en anden at han ”tager bukserne af mig hver gang og slynger mig rundt i lokalet”. Især det sidste skaber da billeder J

Malene Bjerre

So, what do you think ?