Dansk Sprognævn nægter at være sprogpoliti. Og heldigvis for det. På trods af at sprogmagistre og selvudnævnte sprogpedanter beder om mere regulering, holder Sprognævnet fast i sin opgave: at fastlægge hvordan dansk skal staves, ud fra hvordan danskerne faktisk staver. Retskrivningsordbogen er helt som den plejer at være. Og det er både modigt og godt.
Det er med Retskrivningsordbogen som med Biblen: Den skal helst være som den var præcis da vi selv lærte den at kende. ”Og det skete i de dage” har en unik poetisk værdi som aldrig vil kunne overgås i verdenshistorien – og tilsvarende med den helt afgørende skelnen mellem indenfor og inden for, der jo i ganske kort form og en gang for alle fastslår om skribenten er et dannet menneske eller ej. Mens datidsformen grov (= gravede), substantiver med stort og films i flertal til gengæld er latterligt gammeldags.
Det gælder selvfølgelig også mig selv. Det gibber i mig når jeg opdager at man nu må skrive gymnasie og seminarie, ovenikøbet i ét ord og TV, BH og IT med store bogstaver. Og afsted er jo nærmest lige til at græde over.
Men endnu flere steder er jeg vældig tilfreds med staveformer der er røget ud. Jeg kommer ikke til at savne pensakrav (som nu kun hedder pensumkrav), voksværk (vokseværk) eller tredve (tredive). Og jeg kommer da slet ikke mangle de fejlslagne forsøg på at gøre stavemåden mere lydret: majonæse, jogurt, Svejts og snitsel. For min skyld må Dansk Sprognævn også godt tage livet af resurser (men det siger jeg kun i denne sluttede kreds, for jeg skal jo ikke udstille mig selv som reaktionær, og hvem ved hvor det ender med det grimme ord). Jeg tror ligefrem jeg kan vænne mig til at læse – og på sigt måske endda selv at skrive – Biblioteket ligger ovenpå ældrecentret.
Retskrivningsreformen 2012 er meget lidt af en revolution. Ordbogen har øget sit sideomfang med over 40 %, men antallet af opslag er omtrent det samme, nemlig cirka 64.000 ord. Der er kommet små 5000 nye ord ind, så et tilsvarende antal har forladt ordbogen. Som altid giver det en god fornemmelse af tiden at se på de nye ord. Linselus, powershoppe, burka, wellness, bopælsforælder, kolesteroltal, familietamtam og verbet at omsorgssvigte karakteriserer på godt og ondt vores samfund. Og avindsmand (fjende), oppebie (vente) og probenreuter (handelsrejsende) kommer vi næppe til lige at stå og mangle. Fuck siger vi efterhånden i mange aldersklasser, mens nice stadig hører ungdomssproget til – og derfor er det første med som opslagsord, men ikke det andet.
Når Retskrivningsordbogen alligevel både er blevet større, tykkere og noget tungere, skyldes det at der står mere om hvert enkelt ord. Der er små orddelingsstreger, der deler ordene op i stavelser, og der er angivet flere ordsammensætninger og indimellem endda betydningsangivelser og oplysninger om brugen. Det virker dog ikke helt indlysende hvilke kriterier betydningsoplysningerne er givet efter. Fx får vi at vide at en svalehale er en sommerfugl, og at et svaleskab er et skab der holder maden kølig, mens man skal over på ordnet.dk for at finde ud af at en svalegang er en udvendig, overdækket gang i minimum første sals højde.
Der er også andre valg der ikke forekommer helt konsekvente. Fx kan sammensatte ord med -mor, -far og -bror ikke længere staves –moder, –fader og -broder. Altså nu kunmorfar, farmor og plejebror, der alligevel gerne i bestemt form må bøjes morfaderen,farmoderen og plejebroderen. Og jordemoder og barnefader må man også gerne skrive – og både moder, fader og broder når ordene står alene. Især det sidste er svært at forstå. Men sprog er ikke matematik. Man kan forsøge sig med en systematik, men nogle valg vil altid være til diskussion.
En del af manglen på konsekvens skyldes vores egen – sprogbrugernes – inkonsekvens. Vi synes af en eller anden grund at relativt nyimporterede ord som jobs, mails og smoothiesgodt må bøjes med engelsk flertals-s, mens ældre låneord som pickup, weekend og filmskal bøjes som danske ord. Og så kommer et halvgammelt ord som checks altså alligevel med i den første kategori.
Alt i alt fortsætter Sprognævnet med den 4. udgave af Retskrivningsordbogen sit gode projekt gennem de sidste snart 60 år – nemlig at registrere danskernes brug af vores sprog og normere stavningen på tolerant og afbalanceret vis, hvor der er plads til både de halvgamle og konservative og så til dem der stædigt nægter at tale og skrive sådan som vi andre har knoklet med at lære det. Og det kræver faktisk mod.
Principielle ændringer
1. Bindestreg i gruppesammensætninger
Fx må væg til væg-tæppe fremover også skrives væg-til-væg-tæppe
2. Bindestreg i e-mail-adresse mv.
Fremover skal e-mail-adresse skrives e-mailadresse
3. Apostrof
Du kan ikke længere bruge apostrof foran endelser på ord der slutter på stum konsonant eller c. Nu skal du altså skrive succesen (og ikke *succes’en)
4. Store og små bogstaver i initialforkortelser
ATP, BNP, it, cd og dvd kan nu både skrives ATP eller atp, BNP eller bnp, it eller IT,cd eller CD, dvd eller DVD.
5. –ie og –ium i ord som akvarium, gymnasium og territorium
Fremover kan du fx selv vælge, om du vil skrive gymnasium eller gymnasie
6. Visse substantiver på -en, -el, -er
Køkkenet eller køknet skal fremover skrives køkkenet
Regelen eller reglen skal fremover skrives reglen
7. Et eller to ord: uden for/udenfor mv.
Familien ventede uden for eksamenslokalet kan fremover både skrives: Familien ventede uden for eksamenslokalet og Familien ventede uden for eksamenslokalet.
Se begrundelserne for de principielle ændringer her.
Eksempler på ændrede staveformer
af sted > af sted eller afsted
alle sammen > alle sammen eller allesammen
alle tiders > alle tiders eller alletiders
alle vegne > alle vegne eller allevegne
barselorlov eller barselsorlov > barselsorlov
barselsvikar eller barselvikar > barselsvikar
cremefraiche > creme fraiche eller cremefraiche
en gros > en gros eller engros
hefte eller hæfte > hæfte
kvota eller kvote > kvote
miks (rodsammen) > miks eller mix
naturaløkonomi > naturalieøkonomi/naturaløkonomi
nerie eller nerium > nerie
o.k. (= okay) > OK eller o.k.
ok (udråbsord) > ok eller ork
oven i købet (tilmed) > ovenikøbet
yoghurt/jogurt > yoghurt
Se alle de nye ord- og staveformer her.
Anmeldelsen er oprindelig bragt på Sprogmuseet.dk